control panel
Hjemmesiden “Fabricius-Slaegt" Udskriv Email

Hjemmesiden “Slægtsforeningen Fabricius” er et forsøg på at videreføre et genealogisk arbejde som blev udført mellem 1908 og ca 1975 og som resulterede i en række trykte slægtsbøger (senest i 1966) – derefter ebbede aktiviteten ud dels på grund af stigende omkostninger, dels vel nok på grund af “metaltræthed” i organisationen.

Men i jubilæumsåret har jeg - Christian Fabricius, Faaborg-slægtens nr 353a, pensioneret gymnasielærer - fået den dristige idé at overføre de gamle udgivelser til et elektronisk slægtsforskningsprogram og lægge det fuldt tilgængeligt på en hjemmeside. Men ikke nok med det: en beskrivelse af projektet er i maj 2008 blevet sendt til ca 1300 personer som bærer Fabricius-navnet, fundet på KRAKs internet-side.

Folderen indeholdt en opfordring til at sende oplysninger om deres tilknytning til én af Fabricius-slægterne og hjælpe med at udfylde hullet mellem 1966 og i dag. Til dato er der indkommet svar fra godt 200, men de dækker tilsammen en større del af målgruppen.

8. november 2009

De trykte data om de to første slægter - Faaborg (udkommet 1937/1955) og Ærø-Samsø (udkommet 1934/1957) - er nu tastet ind, og eneklte af de meddelelser der er indgået siden juni 2008, er også føjet tilt.

Der er ingen tvivl om at de dækker hovedparten af de interesserede meddelere, og det ville være fristende at kaste sig over de mange breve og e-mails, men vi følger planen og gør alle slægterne færdige først. Altså: hav tålmodighed!

23/11-2009 er Marstal (DSF III) færdigindtastet

30/11-2009: Det var så Søby-Slægten (DSF IV)

12/12-2009: Middelfart-Slægten (DSF V) er færdig til à-jour-føring

05/01-2010: Hofjuvelérslægten (DSF VI) fædigindtastet